NYHEDSBREV oktober 2023

Borgermødet den 20. sept. var en succes i form af et overvældende fremmøde på langt over 200 og en eminent styring af Søren Konnerup. Formand for KulturStationen Finn Nygaard gav en fremragende introduktion til debatten om budgettet, som bl. a. peger på en nedlæggelse af Skørping Bibliotek i 2025. Der er kommet en række høringssvar forud for 1. behandlingen og indsamlet langt over 1000 underskrifter. Alle der ønskede at stille spørgsmål kom til orde og der var en sober og ordentlig tone i debatten.

Siden sidst:

Suppemøde med borgmester Jesper Greth den 27 september kl. 18-20:

Blev aflyst pga for få tilmeldinger

 Stor succes og udsolgt ved Mad og Film den 1 okt.

Kommende arrangementer.

 𝐕𝐄𝐋𝐊𝐎𝐌𝐌𝐄𝐍 𝐓𝐈𝐋 𝐁𝐀𝐍𝐊𝐎𝐒𝐏𝐈𝐋

𝐓𝐢𝐫𝐬𝐝𝐚𝐠 𝐝𝐞𝐧 𝟐𝟒. 𝐨𝐤𝐭𝐨𝐛𝐞𝐫 𝐤𝐥 𝟏𝟗.𝟎𝟎 𝐢 𝟏𝟎𝟎-𝐬𝐚𝐥𝐞𝐧 𝐩𝐚̊ 𝐊𝐮𝐥𝐭𝐮𝐫𝐒𝐭𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐞𝐧

Skørping Borgerforening inviterer medlemmer til bankospil
ARRANGEMENTET ER KUN FOR MEDLEMMER,
men du kan melde dig ind i Borgerforeningen ved døren og betale for 2024 (medlemskab er så gratis resten af 2023).
Vi spiller om 25 ænder samt rækkegevinster og Københavnerspil
Københavnerspil kr. 25,- Plader kr. 10,-
Vi sælger øl, vin, vand og kaffe.
Dørene åbnes kl. 18.00

 

Årets teatertur går i år til Himmerlands Teater i Hobro onsdag den 6 december.

Vi har reserveret 60 billetter til vore medlemmer til forestillingen

”DRACULA”

 Grev Dracula keder sig i Transsylvanien og har udset sig England som sit nye jagtrevir. Nok engang tager farcesyndikatet en klassiker under hårdhændet men kærlig behandling, så tag med på en vanvittig rutsjetur gennem England anno 1890. Så mon ikke vi får rørt lattermusklerne, som sidst vi besøgte Hobro.

Først skal vi spise på Cafe K i deres selskabslokaler, det er nær teatret. Cafe´en sætter en lidt juleinspireret buffet på bordet til os.

Programmet ser sådan ud:

Kl. 16.30 Mødes vi på DSB´s parkeringsplads og fordeles i biler, for dem

der vælger samkørsel.

Kl. 17.00 Spisning hos Cafe K.

Kl. 19.30 Teaterstykket ”Dracula”

Vi kører i egne biler, og vi sørger for at arrangere fælleskørsel. Ved tilmelding vil vi gerne vide om I kan have nogle med i bilen eller om I ønsker at køre med andre.

For transporten beder vi jer afregne 20 kr. til chaufføren.

Prisen pr. person er 375,- (tilskud fra foreningen er fratrukket) og dækker forestillingen samt spisning (ikke drikkevarer).

Beløbet bedes indbetalt senest ved sidste tilmeldingsfrist på konto 9070 2070767859 eller mobilpay til 875923.

 Tilmelding senest 5/11 2023 til bestyrelsesmedlem Annie Kudsk Poulsen tlf/sms 29282216 eller mail: anniekudskpoulsen@hotmail.com

  • Turen er kun for medlemmer af foreningen.